Hvilken Hardware Wallet er den bedste til mig?

koeb-bitcoin-logo

Sådan vælger du den rigtige wallet

Lige nu er der ikke så mange forskellige muligheder, hvis du skal have dig en hardware wallet til dine Bitcoins (og lignende). Af denne grund skulle det være meget ligetil at vælge imellem alternativerne, specielt fordi du måske allerede har en favorit. Du næsten helt sikkert hørt om den ene eller anden hardware wallet og tænker, at den er den bedste. Der er ikke nogen “bedste”, mener vi. Bitcoin, krypto valuta og digitale assets er i vokseværk, og der dukker sandsynligvis en masse nye hardware wallets op i det næste stykke tid. Af denne grund er det vigtigt at vide, hvad man skal kigge efter, når man skal vælge den perfekte wallet. Kan man stole på alle hardware wallets?

Hvis du ikke allerede har tjekket vores Bitcoin Hardware Wallet Sammenligning ud, så vil det være en god idé at starte der. Du kan se en lille beskrivelse af hver wallet, priserne samt hvor de bliver sendt fra, så du ikke får en opkrævning fra Post Danmark (det sker, hvis du bestiller uden for EU og værdien overstiger 80 kr.).

Er det en ukendt wallet, så skal du læse en del om den – forskellige steder. Næsten alle hardware wallets har en form for FAQ (Frequently Asked Questions). Her skulle du gerne kunne finde svar på de fleste af dine spørgsmål. Derudover er det en god idé at læse på forskellige fora. Hvad er folks erfaringer med den og den wallet? Er den god? Er den dårlig?

Undersøg virksomheden

“Enhver” kan starte en virksomhed og producere hardware wallets for derefter at løbe væk med dine penge. Derfor skal du altid researche, hvad du køber. Hvem køber du fra? Hvad har udviklerne eller virksomheden gjort eller lavet før? Gå ind og læs forskellige anmeldelser om produktet og virksomheden. Derefter er det en god idé at gå ind på fora og stille spørgsmål – aktivt. Kig derefter på, hvad der bliver lovet. Er det for godt til at være sandt? Hvis du kan svare ja, så er det sikkert for godt til at være sandt.

Kig på prisen

Det kan være, at du kigger på en pæn enhed. Men er den pengene værd? Vil du ikke kunne få samme funktion for mindre penge? Sandsynligvis. De fleste hardware wallets på siden koster under $100. Denne inf0rmation kan du bruge til at vide, at der skal meget til, før du har en god grund til at betale mange flere penge for en hardware wallet. Hvis du blev tilbudt en pæn wallet til $1000, ville du så købe den, hvis funktionerne var de samme – men det var kun designet, der blev lavet om? Kan den noget, konkurrenterne ikke kan? Sandsynligvis ikke, så lad være med at købe den. Du kan få en Ledger Nano S til en god pris, og den kan alt, hvad du skal bruge en hardware wallet til.

Hvilke behov har du?

Har du brug for en hardware wallet, fordi det er sejt? Køb den billigste. Har du brug for en hardware wallet, fordi du ønsker at have store summer liggende på den? Så vil det måske være en god idé at kigge i retning af noget Ledger Blue– en mere pålidelig enhed til lidt flere penge. Hvis du ikke kan lide designet på Ledgers produkter, men egentlig vil have produkterne alligevel på grund af funktionerne, så burde du bare købe en TREZOR eller KeepKey. De kan stortset det samme. Forskellen er minimal. KeepKey kunne også være en mulighed, hvis du skal til USA.